Historie
 
Osteforretningen på Jagtvej 131 har fået ny indehaver. Den nye ejer Allan Hendrichsen har valgt at omdøbe butikkens navn til ”Osteriet”, og har netop fået lavet en ny flot facade.

Oprindeligt er Allan Hendrichsen uddannet slagter, men efter flere år i slagterfaget mødte han en dag tilfældigt sin tidligere slagtermester, Frede L. Andersen, som netop stod og manglede en bestyrer til én af sine butikker.  Efter kort tid overtog Allan Hendrichsen driften af ”Helges Ost” på Værnedamsvej 9, og er sidenhen blevet forpagter af denne.

 Allan Hendrichsen har drevet ”Helges Ost” på Værnedamsvej 9 gennem 12 år, og har i dag en velrenommeret forretning, hvor han er særdeles kendt for sine fantastiske hjemmebagte  italienske brød, sandwiches og rugbrød.

I ”Osteriet” såvel som ”Helges Ost” holdes  de gamle traditioner i hævd. Her plejes såvel økologiske som almindelige oste med nænsom hånd. Den nye indehaver Allan Hendrichsen står selv for importen af butikkernes  mange udsøgte oste og specialiteter.

Siden overtagelsen af ”Osteriet” på Jagtvej 131 er butikken blomstret endnu mere op. Kunderne kommer såvel fra kvarteret som langvejs fra for at handle ost i ”Osteriet”, der har et imponerende udvalg af såvel danske som udenlandske oste at byde på. 
 
Udover alle de lækre oste kan kunderne selvfølgelig også nyde godt af det fantastiske hjemmebagte brød fra ”Helges Ost” på Værnedamsvej 9, som Allan Hendrichsen sørger for bringes nybagt til ”Osteriet” på Jagtvej 131.